Efterår

I oktober har man mere blod i øjnene, ser klarere, og behøver ikke længere drømme om vandet, det kolde hav og aftnerne, hvor månen skylles i land som en mine af messing. Overfrakken hvisker allerede om bedre tider: Stormenes uløselige ligninger og træer af læder i parkerne. De fremmedes tunger og sandets nye farve. Alle engle vil blive liggende pænt i deres kister, deres munde være fyldt med blade.

Efterår

I oktober har man mere blod i øjnene, ser klarere, og behøver ikke længere drømme om vandet, det kolde hav og aftnerne, hvor månen skylles i land som en mine af messing. Overfrakken hvisker allerede om bedre tider: Stormenes uløselige ligninger og træer af læder i parkerne. De fremmedes tunger og sandets nye farve. Alle engle vil blive liggende pænt i deres kister, deres munde være fyldt med blade.

Næste digt