Farvel

Når den anden sidder på sengen tidligt om morgenen og slår blikket ned, er det snart tid til at stå og vinke med lommetørklæder så store som lagner, mens tårerne springer ud af ørerne som små frøer af diamant. »Jeg vil gerne se dig igen«, siger man, men et farvel er et rids ned over horisonten. Har man et farvel imellem sig, glemmer man hinandens ansigter. Selv båndoptagelser med den anden, som taler, synger eller griner, slettes efterhånden, forvandles til en hvisken, en aspiration. Til sidst er der kun den stilhed tilbage, som ligger mellem sekunderne.

Farvel

Når den anden sidder på sengen tidligt om morgenen og slår blikket ned, er det snart tid til at stå og vinke med lommetørklæder så store som lagner, mens tårerne springer ud af ørerne som små frøer af diamant. »Jeg vil gerne se dig igen«, siger man, men et farvel er et rids ned over horisonten. Har man et farvel imellem sig, glemmer man hinandens ansigter. Selv båndoptagelser med den anden, som taler, synger eller griner, slettes efterhånden, forvandles til en hvisken, en aspiration. Til sidst er der kun den stilhed tilbage, som ligger mellem sekunderne.

Næste bog