Skamløse engle

Under luftsejlads
atomers galdesten og atonal ventilation
I skyggen fra et solurs viser
og entreprenørmaskiners jernkugler
På kirkens hospitalsgange med deres
rådne katedraler af døende kroppe

Overalt sniger de skamløse engle sig rundt
langs murenes blodtryk på voldtægtens marker
Vi finder dem med læderhætter under Broadways neon
hvor formørkede navigatører og hvide præster
lytter til bilernes hemmelige horn
Og på en regnvåd markvej uden for Moskva
hvor en skoletaske flyder i en vandpyt
under efteråret og morgenrødens koldbrand

I Istanbuls slagtehuse og ikke langt
fra det nye telegrafkabel der styrter
hen over gaden som en slange på glas
I en tilmuret herskabslejlighed i Prag
med kakerlakkernes slagsange og ydmygelser
Og på bilkirkegårde med deres firkantede
tarme fyldt af overflod og en stor
snurrende grammofon med lakplade

Skamløse engle med kasseapparater under huden
der mellemlander mellem krigene
som svulster i luften

Men jeg er mekaniker
og disse digte en møtrik
fra deres haleror

Næste digt