Postkort fra månens bagside

I den måned hvor saxofoner og trompeter
viste sig på væggen som pludselige syner
af Kristus i tyskundervisningen fandt jeg
rygende cigarstumper overalt i askebægrene
og på kanten af min pladespiller

Min postkasse åbnede sig netop
idet kloden under mine fødder rullede
længere frem på universets sorte tæppe
for at skjule den sidste rest
af solens store urskive

Min postkasse hvor postkortet
lå og lyste som mit første skolebal
Jeg kunne betragte de retfærdige pyromaner
der svømmede rundt i den tørlagte by
forladt af fejltagelsernes uforståelige feber
Den hellige fabriksejer og redaktøren
med virkeligheden og en natpotte på hovedet
Demokratiets nekrolog i industriens ghettoer
hvor den evige kriger skyder i panik efter
galskaben og skyggerne bag de hvide slør

Jeg smed de sidste forbindinger og vendte
skriften på en varm stegepande

Det er sveden der drypper på gulvet
hvor cigaretskoddene gløder mellem
beskidte sko og knitrende silkestrømper
Det er vores tavse eftermiddage
et rødt æble på bunden af natten
og skårene fra de monotone børneremser
der skratter i højttalerne

Jeg vil kappe fortøjningerne til månen
og drive med solens vind i ryggen

Det er meteorer og ludere der er gået
i kredsløb om mine lårs latinerkvarter som
du kan mærke skrabe mod dine trommehinder
Det er sveden der drypper på gulvet og fester
der aldrig rigtigt slutter
i kakofoniske kælderlejligheder

Jeg vil drukne mig i stjernernes søvn
hviskede hun fra bagsiden

Jeg tror at støvede lastbiler kørte
forbi med halvt nedrullede ruder
en tændt radio og dagen i bakspejlet
Vagabonderne satte sig på bænken over for
købmanden og åbnede en flaske portvin
En hestepære lå midt på gaden og duftede
af sommer og øde landeveje

Jeg var sikker på at skumringen snart
ville briste og alle de unge piger
fra de slaviske folkeeventyr komme
dansende ud fra skovene

Jeg kunne huske en lirekassemand i baggården
bilens lugt af læder og vinden i håret
Jeg ville bestige bjerge med benzedrin i blodet
og vende tilbage som farvens fyrste

I den måned hvor jeg opdagede jazzen
kastede hun sand i mine øjne lukkede
min mund med smagen af læbestift
Og der stod jeg så med et postkort
fra månens bagside og drømte om
hendes våde badedragt

Forrige digt | Næste bog