Marine

To skaldede, tandløse piger, begge glatbarberede, piercede,
sidder smilende i badekaret. De taler til hinanden,
men der er noget ved deres mundbevægelser,
som ikke passer: Som om de befandt sig i en fælles drøm
om lysets brydning i isfyldte farvande og ikke kan høre
deres egne stemmer. Ude foran deres hoveddør
står et bud og ringer på. Han skæver lidt forundret,
nærmest ængsteligt, til dørspionen:
Et stort, hvidt fiskeøje.

Forrige digt | Næste digt