Kærestesorg

Der står en lommetyv
med hænderne på ryggen
og fortvivlelsen i en
hullet papirspose

Svindleren sidder i sin
kolde celle og ryster
opgivende på hovedet
han har flødeskum i næsen
og der hænger en lagkagebund
på væggen ved siden af alle
fotografierne af alt for
fjerne kvinder

Sabotørens tårer slukker
igen og igen hans lunte
og lommetørklædet er sort
af bristede forhåbninger
og krudtslam

Jeg ved det kunne være mig
men så tager jeg telefonen
og ringer til dig

Forrige digt | Næste digt