Forside Nyhedsbrev Bibliografi Oplæsning Undervisning Links Bagsiden
         
 


 

 

 

Hjertet

Hjertet er ikke et hult muskelorgan, men en hund der springer ud af sin indhegning, sluger en mindre artsfælle og derved langsomt bliver kvalt, mens den forbløffet og hostende vakler ned ad vejen med spyttet og mavens væsker fossende ud af gabet. Baudelaire ønskede sig hjertet sovende som et dyr: "Résigne-toi, mon cœur; dors ton sommeil de brute", men hjertet sover aldrig: Når selv dyrene har klædt sig af, husker det tiden, hvor skovene endnu stod og skyggerne faldt som træer.

 

Forrige digt | Næste digt