Grønt gror kulden
Mørket har sænket sig som indianerkvindens sorte skørt over kavaleriets ligbål
I byens gader driver kulden rundt og slår revner i de store glødelamper
Opfindsomme brobyggere findes stivnede i hvide kløfter som sovende flagermus
Grønt gror kulden grufuld efter en grundig barbering
Forrige digt | Næste bog