Forside Nyhedsbrev Bibliografi Oplæsning Undervisning Links Bagsiden
         
 

 

 

 

Oktober 2005

 

OPLÆSNING I ÅRHUS LØRDAG 29. OKTOBER

I forbindelse med et forfatterkursus i Studenterhuset (den gamle toldbod ved havnen), der afholdes d. 29.-30. oktober åbner Litteraturen på Scenen og Litteratur i Århus lørdag aften dørene for alle, der kunne have lyst til at høre Carsten René Nielsen, Thøger Jensen, Louis Jensen, Henning Mortensen, Christian Dorph, Mads Eslund, Ina Merete Schmidt og Lone Hørslev. Arrangementet starter kl. 19.30 med oplæsninger af forfatterkursets elever, hvorefter de otte forfattere tager over. Der er fri entré.

Læs mere hos Litteratur på scenen.

 

 

 

INTERVIEW OG OPLÆSNING VED BOGFORUM I KØBENHAVN 19. NOVEMBER

I forbindelse med BogForum i København optræder jeg to gange lørdag, d. 19. november.

Kl. 17.20 på Stand 11 ("Under uret") i samtale med Mikkel Bruun Zangenberg om min nye bog, Enogfyrre dyr.

Kl. 18.00 på Stand 412 (Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter) med oplæsning fra Enogfyrre dyr.

 

FLERE ANMELDELSER AF ENOGFYRRE DYR

Selv om Enogfyrre dyr udkom i april, kommer der stadigvæk (gode) anmeldelser af bogen. Standart bragte én i seneste nummer (Standart nr. 3, 2005) og kulturmagasinet Skopet skrev:

Digtene er fantastisk lette, og der er en dejlig umiddelbarhed over dem. Samtidig med denne lethed er der pointer skjult flere steder i digtene, som der let bliver læst hen over ved første øjekast, men ved genlæsning træder der til stadighed flere og flere frem. Og genlæsning af dette værk kommer helt naturligt, det er ganske enkelt svært at lade være ...

Dennis Nikolaj Jensen: Skopet, sept./okt. 2005