Afbrydelse | Sort | Novemberregn | Cowboy | Marmelade

Afbrydelse

Faldskærmen er knækket.
Landskabet er dækket af en væltet stol
og søvn der aldrig smelter.
Her er der ingen som sluger marionettrådenes
fiskemadding, og peger på kloakens tivoli-udgange.
Her kører den uendelige græsplænes rulletrappe
i cirkler hele tiden.
Paraplyerne griner, og hvornår er blevet væk i
et glemt opad.
Faldskærmen er nemlig knækket.
Hurra, hurra, faldskærmen er knækket.

Sort

Der er ikke flere cigaretter.
Det hele er sort, sort, sort, sort, sort, sort,
og sort neglelak.
Og konduktørens rædselsvækkende rykkerbreve
er forlængst gået over til månens offentligt op-
højede og helt ufrankerede manicure.
Og hesteafretterens trætte krop er fortabt mel-
lem ice-cream-skovture og kvælende natkjoler.
Og luftens intense ruder er uden noget der blot
tilnærmelsesvis ligner korridorforhandlinger
blevet overladt til erindringen om tobaksforretningen
henne på hjørnet.
Og hvornår har De sidst udfyldt Deres selvangivelse?
Det hele er sort, sort, sort, sort, sort, sort,
og en tabt ørering.
Åh, en hjernebrændt delfin.

Novemberregn

Det regner.
Min skrivemaskine er krympet.
Måske er de krumme gaders beskidte sne fyldt
med liderlige fotografier af tabte ølflas-
ker og den infrarøde bagdør til avisens
trykkeri lukket om søndagen.
Måske sejler der et træ med sild og bil-
dæk gennem skovens uretfærdige tåge.
Men selv selve novembernattens kopier fra det
forfaldne teaters arkiv er blot nøgne pa-
renteser i de vanskabte baghaver.
Det regner.
Ja, det gør det nemlig!

Cowboy

Han drak letantændelig kreolin som en boykottet
og svedende pygmæmunk i pyjamas.
Han røg svulstige mentolcigaretter i sit formind-
skede hotelværelse på legepladsen.
Han skreg: "Klaversonate nr. 6 i A-dur opus 82,
af Serge Prokofieff!!!" til de narkoprostitu-
erede italienske præster.
Han var eftersøgt for 34 tilfælde af stilfærdig
voldtægt begået mod mindreårige svineavlere.
Han ville hævne omadresseringen af sin fars død
med derpå følgende død til følge.
Han blev skudt nedefra i en ærlig duel mod en ma-
skingeværbevæbnet mexikansk mikrobiolog.

Marmelade

Marmeladen smelter, ja, marmeladen smelter,
for solen skinner!
Det er nemlig varmt.
Vinduerne er åbne, og jeg hænger udenfor, og
jeg siger: "Det gælder ikke".
Men drengen løber rundt om kirken og synger:
"De bruger den i Iran, de bruger den i Iran".
Og med et lille hop fra taget rammer jeg li-
ge ned i et sort hul på en avisside.
Måske var det sådan at det hele startede.