Information 9.10.1998

På line hen over en brusende flod

Carsten René Nielsens prosadigte har intensitet og elegance

Af ERIK SKYUM-NIELSEN

Hvad er det, 90'ernes digtere vil med deres rodekasse-tekster - De véd, de dér rektangulære ord-ansamlinger med højt tempo og fast bagkant?

Efterhånden har man de skrivende mistænkt for mest al alt at ville konkurrere, og sige, at sådan én dér, sådan én kan jeg også lave ... Hvad nogle så desværre slet ikke kan ...

Ser man imidlertid mere tekstanalytisk på sagen, idet man ser bort fra, at kasseformen hurtigt er blevet højeste mode, giver selve strukturen et svar. For er der noget der kendetegner alle disse sorte tekst-firkanter hos Katrine Marie Guldager, Asger Schnack, Morten Søndergaard m.fl., er det spændingen mellem ydre stramhed og indre rod. Grafisk, som ord på en bogside, ser det hele så nydeligt ud, men det enkelte kassedigt består som regel al uoverskueligt vimsende mylder.

Hvad er disse ordblokke da andet end et forsøg på at bemestre et kaos eller i det mindste bebo det? Formen bliver en ramme, hvori snart sagt alt kan stå, samtidig med at det hele falder og hastigt daler mod sidste punktum. Digtene artikulerer alle en følelse af at tælle livet nedad mod nul gennem en sværm al oplevelser.

Altafgørende bliver da stilens konsekvens og hver enkelt rodekasses særlige sætningsbygning og rytme. For deri finder vi et eksistentielt udsagn: at her, i sådan en form, kan der trods alt leves eller i hvert fald skrives, i stilladser sat op omkring en fælles sammenhængsløshed.

Lystafsættende

Carsten René Nielsen har i sine fem hidtidige digtsamlinger arbejdet i en social-surrealisme, der ikke rigtig ligner andet i moderne dansk digtning, bortset fra måske Jess Ørnsbo.

Siden sin debut i 1989 har Nielsen demonstreret masser af humor og billedsans, og han har litteraturpolitisk set stået for en bredt favnende holdning: Alt skulle kunne skrives med, herunder det trivielle.

I sin nyeste bog, der består al 64 prosadigte, opererer Carsten René Nielsen i 16 klart adskilte spor, såvel formmæssigt som hvad indholdet angår. Det betyder, at bogen kan læses på langs eller på tværs, i én køre eller i snit, hver af de fire sektioner for sig. Metoden antydes i et digt om dans:

"De er fire dansere af hver type, og de bevæger sig rundt om hinanden i indbyrdes forskudte cirkler, som indimellem overlapper"

Høj sproglig intensitet, et medrivende tempo og en skæv, blidt undertrykt humor præger stykkerne, som læses med lyst og tit også afsætter lyst.

Man falder ind i regnens rytme, man går på opdagelse i lykken. Uro transformeres til ro. Bogens korteste tekst, om frihed demonstrerer hvordan:
"At vælge at vågne i sin egen krop. At rejse sig og gå ud i byen, lade hånden løbe langs murenes sprækker og furer, og ved hver låset dør at trykke håndtaget tre gange ned, før man går videre."

Smuk og mærkværdig

Tilsammen udfolder værkets 16 x 4 prosadigte hvad man kunne kalde "encyklopædisk minimalisme". Formmæssigt udsiger de, at hér sker alting på poesiens selvvalgte suveræne præmisser men indholdsmæssigt favner de vidt, hvilket alene fremgår af de 16 spor:

Vi føres gennem årstiderne og på strejftog blandt store dyr. Vi hører om kroppens organer og om synsindtryk der knyttes til glas. Her er digte om bevægelsesarter og begreber, digte om erkendelser, digte om tilstandene mellem vågen og søvn.

Indimellem refereres scener fra film eller skuespil, og Carsten René Nielsen mediterer kort over et kunstværk. Hvis han da ikke vælger at gå ned i det fundamentale, til dét blot at ankomme og tage afsked, til forskellen mellem før, nu, tilbage og dengang, eller grundprocesser som forvandling, forsvinding, sammenføjning og tilblivelse.

Atter andre special-spor drejer sig om tilstande ("Friheden" ovenfor) og om lysets forskellige former. Og fra fire små tekster, spredt systematisk op gennem bogen, om fotografen, maleren, digteren og danseren: kunstens positioner, er der allerede citeret.

Carsten René Nielsens digteriske leksikon, hans mini-katalog over livet, lægger op til fortsat fordybelse.

Formsans og vild energi, videbegær og sanselighed mødes for at gå hånd i hånd i denne smukke, dybt mærkværdige bog, hvis enkelte tekster er som søvngængersikker balancegang over en brusende flod.

- - -

(Gengivet med tilladelse fra Information og Erik Skyum-Nielsen. Teksten må ikke kopieres eller på anden måde videregives, f.eks. på internettet. Der må dog gerne linkes direkte til denne side. Se websitets Kolofon for yderligere oplysninger angående rettigheder og kopiering)